Praktisk info

Når du skal ned til vores lejlighed, bliver du ved checkin mødt af vores engelske keyholder/rengøring som udover at give dig nøglen til lejligheden også giver en hurtig gennemgang af denne og giver dig lidt praktisk info herom.

Der kan tjekkes ind fra klokken 15:00 og på afrejsedagen skal der tjekkes ud senest kl. 10:00

Såfremt disse tidspunkter ikke passer ind i jeres rejseplaner, vil vi dog ofte være i stand til at være fleksible i forhold til ankomst- og afgangstidspunkt.

I lejligheden er der både sengetøj, håndklæder og badehåndklæder. Der findes også en børneseng, højstol samt skiftemåtte, hvis man rejser med små børn.

Der er også vaskemaskine, strygejern, hårtørrer og gasgrill.

Fly: Man flyver til Malaga Lufthavn. Fra København kan du flyve både med SAS, Norwegian, Ryanair og Vueling. Der kan også flyves Billund, Ålborg og Århus, alternativt Hamborg. Det kan nogen gange også betale sig at flyve med Easyjet over London, hvis din ferie ligger i en af de dyrere danske rejseperioder.

Billeje: Det er ret billigt at leje bil i Spanien. Der er masser af udlejningsselskaber i og omkring lufthavnen. Vi lejer altid gennem Malagacar, da de altid er stabile, har kort ventetid og aldrig forsøger at lokke dig til at købe deres forsikringer. Vi betaler som regel omkring 75 EUR for en mellemklassebil uden forsikring, da vi selv har tegnet en årsforsikring på billeje andetsteds, hvilket nemt kan betale sig, hvis du lejer bil mere end bare en gang om året. Pas på med at gå efter de billigste udlejningsselskaber, da vi efterhånden har hørt for mange dårlige historier om dem.

Vejret: På Costa del Sol og i resten af Andalusien får du noget af det bedste vejr i Europa med 300 solskinsdage om året. Det er varmt nok til at bade fra maj til oktober, men man kan sagtens have masser af dage i de koldeste måneder på året, hvor man stadig kan sidde udenfor og spise frokost eller sidde ved pool eller strand. Selv i de varmeste måneder på året, bliver det sjældent ulideligt varmt, da man får en forfriskende brise ude fra havet. Inde i landet kan der dog blive særdeles varmt i sommermånederne.